Emilie Rasmussen Sydkorea

Emilie Rasmussen
Sydkorea

2017/2018

Jeg var i Korea fra august 2017 til august 2018, og jeg havde et helt igennem fantastisk år fuldt med oplevelser, venskab og hygge.

Sydkorea Emilie TurAlle volontørerne boede sammen på YMCA hotellet. Det var utroligt hyggeligt, at vi alle sammen boede så tæt, for det betød at det næsten var umuligt at komme til at kede sig. Vi spiste aftensmad sammen på hotellet og man kunne altid banke på hos en af de andre for at se om de ville med ud. Det var super fedt.

Seoul er en by fuld af muligheder; går man 10 meter den ene vej og drejer om hjørnet, støder man på et lille marked, går man 5 meter den anden vej, er der en festival. Hver weekend foregår der noget, og det er skønt, for man føler aldrig at man bliver træt af byen. Den har altid noget nyt at byde på af kultur, festivaler og events eller nye, uopdagede områder.

Jeg arbejdede hele året på Mangu Youth Center, som var et nyt projekt det år Sydkorea Emilie Børn(dvs. jeg var den første volontør de nogensinde havde haft). I starten var det lidt svært at finde sig til rette, som det jo nok er typisk når man flytter til et nyt land og skal vænne sig til en ny kultur og et nyt sprog. I starten lavede jeg ikke så meget, men efterhånden som mine kollegaer fandt ud af hvad de kunne bruge mig til, og jeg lærte mere og mere koreansk så samtalerne blev nemmere, begyndte jeg at føle mig som mere en del af arbejdspladsen.

Børnene er fantastiske, for de er ligeglade med om du kan koreansk eller ej, de fortæller lange historier og spørger om meningen med livet, og selvom man kun kan svare “det ved jeg ikke” eller ja eller nej, så er de lige tilfredse, så længe man smiler og leger med dem.

Jeg spurgte engang en af børnene – efter jeg havde arbejdet der omkring 7 måneder – om han syntes jeg snakkede godt koreansk. “Nej” sagde han “men det gør ikke noget, jeg kan godt lide at snakke med dig alligevel” – det smeltede mit hjerte.

Jeg har været super glad for mit år i Korea, selvom der er ting der kunne fungere bedre, overkom vi alle de trælse ting fordi vi, volontørerne, havde hinanden at støtte os til. De andre volontører er blevet nogle af mine aller tætteste venner og jeg ville aldrig være foruden dem!