Camilla W. EriksenGhana

Camilla W. Eriksen
Ghana

2016

“Den 10. februar 2016 tog jeg til det fantastiske land, Ghana, i 6 måneder. Jeg skulle arbejde som frivillig på Nation Builders International School and Orphanage (NABI). NABI bestod af en privat skole og et børnehjem. Her boede jeg. På børnehjemmet boede ca. 20 dejlige børn.

Mit job gik ud på at tage mig af alle de praktiske ting. Om morgen skulle jeg vække de mindste børn (af alderen 3-8), jeg skulle søge for at de blev vasket, fik tøj på, børstet tænder og var klar til skole. Dette kan være en udfordring, når der ikke er noget rindende vand. Derudover skulle jeg vaske tøj – og nej, de har ingen vaskemaskine, så det blev gjort med hænderne.

I løbet af dagen fungerede jeg som billedkunstlærer for nogle af klasserne. Efter skole tog jeg med nogle af de ældre børn ud at løbe eller spille fodbold, de var altid klar på nye aktiviteter og sjov og leg. Dagen sluttede med lektiehjælp, og selvfølgelig skulle de små børn tidligt i seng.

Ghana har en fantastisk kultur og indbyggerne lever efter princippet elsk dine næste. Det er et land, vi kan lære meget af. Jeg har lært at værdsætte basale ting i hverdagen og hinandens tilstedeværelse.”